😏🔥Moscow is panicking. Kilometer-long lines at gas stations right now

Show me a single kilometer of Mau Summit-Rironi road that is complete. Almost a year when it started

5 menit charge bisa pake ratusan kilometer

Over 600,000 people spent 46 years weaving a 3046-kilometer green shield around the desert in Xinjiang, turning endless barren sand into thriving oases with unyielding perseverance.

Die Pendlerpauschale wurde erhöht. Wer täglich 80 Kilometer fährt, freut sich. Wer täglich 80 Kilometer fahren muss, versteht warum. #SteuernOhneMärchen #SteuenAmNachmittag

"65 kilos is overweight" -guy who isn't allowed within a kilometer of a school or playground

Iraq has completed a 380-kilometer concrete barrier along its border with Syria, Border Forces Commander Lt. Gen. Mohammed Sukkar said Tuesday, describing it as one of the country’s key border security measures. en.964media.com/48421/

📄 Svar på Spørgsmål: Ukraines angreb på Rusland under det økonomiske forum. ❓ Spørgsmål: Al Jazeera.net skrev den 10. juni 2026: “Den ukrainske præsident Zelenskyj meddelte i dag, onsdag, at hans land natten før havde ramt et russisk militæranlæg flere hundrede kilometer øst for Moskva med ukrainskproducerede missiler. Rusland bekræftede dette og meddelte også, at det havde opfanget hundredvis af ukrainske droner i forskellige dele af landet …”. CNN Arabic offentliggjorde den 6. juni 2026 “Ukraine gennemførte et omfattende droneangreb mod Sankt Petersborg tidligt lørdag morgen, på den afsluttende dag af det betydningsfulde økonomiske forum, som den russiske præsident Vladimir Putin var vært for i byen. Ruslands næststørste by blev udsat for et “omfattende angreb med militære droner”. Dette ukrainske angreb faldt sammen med den afsluttende dag af det store økonomiske forum, som Rusland arrangerer i byen efter samme model som “Davos-forummet”. Hvad er implikationerne af disse store ukrainske angreb, som nu når dybt ind i Rusland, endda mens konferencer afholdes i Sankt Petersborg, landets næstvigtigste by? Og afslører de en ny virkelighed i Rusland, hvor landet er ved at blive forvandlet fra en stormagt til en stat med middelmådig styrke og indflydelse? ✍️ Svar: For at besvare ovenstående spørgsmål gennemgår vi følgende forhold: 1 – Hvad angår dette angreb: Det, som Al Jazeera offentliggjorde den 10. juni 2026, og det, som CNN Arabic offentliggjorde den 6. juni 2026, er en beskrivelse, der giver et forståeligt billede af den situation, Rusland er havnet i, især hvad angår Ukraines angreb mod landet under afholdelsen af det økonomiske forum i Ruslands næstvigtigste by. Dette angreb fandt desuden ikke kun sted ved forumets afslutning, men også ved dets begyndelse: “De ukrainske styrker beskød den russiske by Sankt Petersborg på den sidste dag af det internationale økonomiske forum, som byen var vært for … Og på den første dag af det russiske internationale økonomiske forum, onsdag, steg røgsøjler op over den gamle bydel efter et angreb på et olieraffinaderi, og de gæster, der ankom til arrangementet, blev mødt af en søjle af sort røg i baggrunden …” (Asharq Al-Awsat, 6. juni 2026). 2 – Denne type store og kraftige angreb, som retter sig mod de vigtigste anlæg og byer dybt inde i Rusland og ikke blot ved grænsen til Ukraine, og som falder sammen med en stor begivenhed i Rusland, nemlig Sankt Petersborgs Økonomiske Forum, hvor præsident Putin personligt deltager, udgør en betydelig udfordring for Rusland. Ukraine afstod i begyndelsen af krigen fra at gennemføre angreb bag sine grænser mod Rusland. Senere begyndte det at angribe grænseområderne og udvidede gradvist rækkevidden af sine angreb, indtil de nåede selve Kreml-bygningen. Det angreb også lufthavne dybt inde i Sibirien og ødelagde russiske strategiske fly af typen “Den Hvide Svane”, som udgør en af søjlerne i Ruslands nukleare triade. Derefter er angrebene mod russiske byer ikke ophørt, hverken de nære eller de fjerne. Nu angriber Ukraine Moskva, hovedstaden, og angriber også byen Sankt Petersborg, som har en særdeles stor betydning i Rusland. Byen var Ruslands hovedstad i slutningen af zarperioden og i begyndelsen af den socialistiske periode. Angrebene finder sted under afholdelsen af en international begivenhed, som er yderst vigtig for Rusland, hvor landet søger at efterligne “Davos-forummet” som et signal om Ruslands betydning på den internationale scene, herunder på det økonomiske område. For Rusland er denne internationale økonomiske begivenhed en legemliggørelse af den russiske følelse af storhed; sådan betragter Rusland den. Det vil sige, at det første ukrainske angreb ved forumets begyndelse og det andet ved afslutningen af forumets aktiviteter samt de efterfølgende angreb tilsammen udgør et slag mod den russiske storhedsfølelse. Det er, som om en stor magt står bag Ukraine – hvad enten det er USA eller Europa – og ønsker at sige til Rusland: I er en dværgstat på det økonomiske område, og I er ikke engang i stand til at beskytte den by, som er vært for den begivenhed, der fremkalder disse følelser af storhed hos jer. 3 – Det er korrekt, at Rusland angriber Ukraine. Reuters rapporterede den 24. maj 2026: “Rusland overdængede i dag, søndag, den ukrainske hovedstad og områderne omkring den med hundredvis af droner og missiler, herunder affyringen af et hypersonisk Oresjnik-missil nær Kiev, i et af de voldsomste angreb, som byen har været udsat for siden krigens udbrud for mere end fire år siden.” Det betyder, at begge stater angriber hinanden, og at det seneste ukrainske angreb blot er et blandt disse gensidige angreb. Men realiteten i disse gensidige angreb viser, at Rusland er sunket fra sin position som en stormagt, som lande som Ukraine frygtede. Rusland omgav tidligere sig selv med en aura af prestige og frygtindgydende magt, som forhindrede Ukraine i at angribe landet. Ved krigens begyndelse undlod Ukraine endda at angribe Krim-halvøen, som Rusland havde afskåret fra Ukraine og annekteret i 2014, af frygt for en særdeles hård russisk reaktion. 4 – Derefter begyndte den russiske prestige gradvist at falde bort i løbet af krigens måneder, indtil den blev fuldstændigt udhulet. Vejen blev dermed åbnet for ukrainske angreb mod Ruslands dybeste indre, dets mest hellige symboler, dets mest prægtige byer og de mest følsomme tidspunkter for landet. En nærmere undersøgelse af de russiske udtalelser og holdninger, som faldt sammen med de to angreb eller kom før og efter dem, peger på en dybtstikkende russisk svækkelse. Selvom Rusland uden tvivl er klar over, at Ukraine angriber Rusland med amerikansk støtte, søger det alligevel tilnærmelse til USA, og Putins udtalelser vidner om dette: a- “Præsident Vladimir Putin udtrykte i går sin respekt for den amerikanske præsident Donald Trump og hans bestræbelser på at fremme en løsning på konflikten i Ukraine, og han roste hans måde at håndtere Volodymyr Zelenskyj på. Hvad angår bestræbelserne på at opnå en løsning, meddelte den russiske præsidents rådgiver Jurij Usjakov for nylig, at han er i kontakt med sin amerikanske modpart Steve Witkoff samt Trumps svigersøn Jared Kushner, og at deres besøg til Rusland er under forberedelse.” (RT, 6. juni 2026). b- “Putin forklarede, at Rusland ‘er parat til og ønsker at nå frem til en aftale med Ukraine ad fredelig vej, nærmere bestemt på det grundlag, som vi drøftede på mødet med præsident Trump i Anchorage’. Den russiske præsident påpegede, at der under forhandlingerne i Anchorage blev fremlagt spørgsmål for Rusland vedrørende muligheden for, at landet kunne foretage visse indrømmelser. Han understregede ved at sige: ‘Hvad angår de løsningsforslag, som vi drøftede i Anchorage, så accepterer Rusland dem.’ Putin tilføjede: ‘Det er nødvendigt, at den ukrainske side accepterer disse løsningsforslag. Så vil konflikten hurtigt nå sin naturlige afslutning.’” (RT, 4. juni 2026). 5 – Alt dette viser omfanget af den russiske tilbagegang og svækkelse på de militære, økonomiske og politiske områder, som følger: a – Hvad angår det militære aspekt, har Rusland siden udbruddet af krigen i Ukraine i 2022 mistet adskillige af sine højtstående generaler i vellykkede ukrainske militære operationer. Den russiske hær har desuden lidt alvorlige vanskeligheder, som kom til udtryk i de hårde kampe omkring byen Bakhmut, og før det i Mariupol, hvor ukrainske krigere forskansede sig i et stålværk i en længere periode. Før dette kom det katastrofale russiske angreb på Kiev og den russiske hærs tilbageslag samt tilbagetrækningen fra områder langt inde i Ukraine, og beslutningen om at fokusere på landets østlige del. Rusland har også mistet 40 % af sin Sortehavsflåde, og flere af dets strategiske fly, “Den Hvide Svane”, er blevet ødelagt i byer tusindvis af kilometer fra den ukrainske grænse. Disse tilbageslag, tab og manglen på evnen til at opnå en afgørende sejr har bekræftet en ny realitet på den internationale scene: den russiske hær repræsenterer ikke længere en stormagt. Den er ude af stand til at vinde krigen i Ukraine. Den amerikanske præsident Trump har også kritiseret dette og udtalt, at en krig, som angiveligt skulle kunne afgøres på to uger, nu har varet i fire år uden sejr. Derfor har krigen i Ukraine afsløret en realitet, som ikke tidligere var tydelig: den russiske hærs svaghed – eller i det mindste at dens styrke ikke svarer til en stormagts. Den fremstår snarere som en mellemstor militær styrke, på niveau med f.eks. den indiske eller pakistanske hær. Dog forbliver Rusland en stor nuklear magt, men denne nukleare kapacitet har ikke været genstand for reel militær afprøvning. Under krigen udtalte den ukrainske præsident Zelenskyj, at den russiske nukleare styrke lider af betydelige tekniske problemer, hvilket skaber stor tvivl om den reelle karakter af Ruslands nukleare kapacitet, selv om den fortsat udgør den sidste søjle i Ruslands internationale stormagtsstatus. b – Hvad angår det økonomiske aspekt, kan intet land blive en stormagt, hvis det er økonomisk svagt. Dette er Ruslands situation i dag. På trods af landets enorme areal samt dets rige landbrugsressourcer, olie, råstoffer og sjældne mineraler, ligger dets samlede økonomiske produktion på maksimalt 2,5 billioner dollars. Rusland svinger mellem en 8. og 10. plads globalt og er langt fra Kina og USA, hvis økonomier udgør cirka 20 og 30 billioner dollars. Det bliver også overgået økonomisk af flere andre lande såsom Tyskland, Japan, Indien, Storbritannien og Frankrig, og i nogle år også af Italien og Canada. Den russiske økonomi er næsten udelukkende afhængig af energiressourcer og eksport af råvarer. Verden kender næppe Rusland for nogen specifik industrivare, bortset fra våben. Da den europæiske pengestrøm blev afbrudt som følge af krigen i Ukraine og de pålagte sanktioner mod russisk olie og gas samt efter sprængningen af rørledningerne “Nord Stream”, kom den russiske økonomi i alvorlige vanskeligheder. Rusland forsøgte at komme ud af denne situation ved at vende sig mod Kina, men amerikanske sanktioner og Kinas frygt for selv at blive ramt af disse sanktioner har tvunget Rusland til at sælge sin olie til lave priser for at tiltrække købere i Kina, Indien og andre lande. Efter fire års krig, udvandring af mange russiske fagfolk og hjerner til udlandet samt en økonomi, der i stigende grad er baseret på militær produktion for at understøtte fronten i Ukraine, bliver Ruslands økonomiske situation stadig mere vanskelig. c – Hvad angår det politiske aspekt, har krigen i Ukraine siden 2022 påført Rusland en betydelig politisk isolation, som har skabt en stor barriere mellem landet og mange af verdens stater, især de vestlige, og begrænset dets handlefrihed. Rusland har mistet mange af sine internationale forbindelser. Da krigen mellem USA og den jødiske entitet på den ene side og Iran på den anden side brød ud, ydede Rusland ikke Iran nogen støtte af væsentlig betydning. Måske var den største støtte, Rusland kunne tilbyde Iran, offentligt at kondolere i anledning af den øverste leder Ali Khameneis død. På trods af at Iran leverede Shahed-droner til Rusland under krigen i Ukraine, er det ikke fremgået, at Rusland har givet Iran nogen form for støtte, som kunne styrke dets modstandskraft over for det omfattende angreb fra USA og den jødiske entitet. Fra et politisk perspektiv gælder det, at hvis Iran skulle bevæge sig i retning af uafhængighed fra USA’s indflydelsessfære, ville dets orientering ikke være mod Rusland på grund af svagheden i den russiske politik. Hvis Rusland havde besiddet en politisk vision, som sømmer sig for en stormagt, ville det have taget initiativ til at støtte den iranske linje og have hjulpet Iran med at sænke amerikanske skibe som gengældelse for USA’s støtte til Ukraine i sænkningen af skibe fra den russiske Sortehavsflåde. Derved ville Rusland have opnået betydelig indflydelse i Iran. At Rusland ikke har gjort dette, bekræfter svagheden i dets politik, og at denne politik kun svarer til mellemstore magters niveau og ikke til en stat, som har ført krig i Ukraine med det formål at forbedre sin internationale position. 6 – Konklusionen er således, at drivkræfterne bag den russiske storhed er begyndt at bryde sammen, ja, de er allerede kommet et godt stykke ind i denne nedgang. De ukrainske angreb, som de vestlige lande – først og fremmest USA – står bag, kom på et kritisk tidspunkt for Rusland, nemlig under afholdelsen af Sankt Petersborgs Økonomiske Forum. Disse angreb blev forudgået af svækkelsen af den russiske hær og sænkningen af dens krigsskibe, som er genstand for stolthed blandt det russiske folk, såsom den store krydser Moskva, der var flagskib for Sortehavsflåden. Hertil kommer ødelæggelsen af flere fly af typen “Den Hvide Svane”, hvilket har nedbrudt fæstninger i Ruslands luftmilitære storhed. Det seneste angreb mod den by, der var vært for det internationale forum, minder russerne om, at deres følelse af national storhed ikke harmonerer med landets økonomiske svaghed. Rusland er sågar vært for en international begivenhed, som det ikke er i stand til at beskytte. Samtidig er Ruslands internationale relationer i tilbagegang og under pres, hvis man ser bort fra forholdet til Hviderusland. Selv Ruslands orientering mod Kina og det såkaldte russisk-kinesiske partnerskab er slået fejl. Kina trådte ikke til for at hjælpe Rusland i vanskelige tider, på trods af deres strategiske aftale og deres samarbejde inden for BRICS, Shanghai-samarbejdet og andre fora. Alle disse samarbejdsprojekter har vist sig at være symbolske og når ikke op på et niveau, der kan bidrage til en ”genoplivning af den russiske storhed” efter dens tilbagegang og svækkelse. Afslutningsvis kan det siges, at selvom Rusland er gået forud for de vestlige lande, især USA, i svækkelse og ustabilitet, så bærer alle de vantro kolonimagter deres egen fiasko med sig. Dette vil blive tydeligt, når den retledte Khilafah in shaa Allah bliver genoprettet, idet det over for dem vil gentage historien om de persiske kisraers og de romerske kejseres fald over for styrken i Islams stat – Khilafah efter profetskabets metode. Selvom disse stater er kommet på fode efter Khilafahs fald, vil de atter vende tilbage til sammenbrud, når den Khilafah, som den Stærke og Almægtige har lovet os, bliver etableret: ﴿وَعَدَ اللَّهُ الَّذِينَ آمَنُوا مِنْكُمْ وَعَمِلُوا الصَّالِحَاتِ لَيَسْتَخْلِفَنَّهُمْ فِي الْأَرْضِ كَمَا اسْتَخْلَفَ الَّذِينَ مِنْ قَبْلِهِمْ﴾ Allah har lovet dem blandt jer, som har iman og gør gode gerninger, at Han visselig vil gøre dem til efterfølgere på jorden, ligesom Han gjorde dem, der var før dem, til efterfølgere. (an-Nūr, 55) Og Allahs Sendebud ﷺ, den sandfærdige og troværdige, gav os det glædelige budskab om, at den vil vende tilbage efter dette tvangsprægede styre, som vi lever under. Ahmad beretter fra Hudhayfah (ras), at Allahs Sendebud ﷺ sagde: ”… Derefter vil der være et tvangspræget styre, og det vil vare så længe, Allah vil, at det skal vare. Derefter vil Han fjerne det, når Han vil fjerne det. Derefter vil der være en Khilafah efter profetskabets metode.” Og dette vil sandelig ske med Allahs tilladelse: ﴿وَاللَّهُ غَالِبٌ عَلَى أَمْرِهِ وَلَكِنَّ أَكْثَرَ النَّاسِ لَا يَعْلَمُونَ﴾ Og Allah har fuld kontrol over Sin sag, men de fleste mennesker ved det ikke. (Yūsuf, 21). 26. Dhul Hijjah, 1447 Hijri 12. juni 2026 Hizb ut Tahrirs Amir

Kilometer ni 😂

❗️On the video, there are kilometer-long queues that have formed at gas stations along the 🇷🇺Moscow — 🇷🇺St. Petersburg highway. To get even a little fuel, drivers are waiting up to three hours

Am 20. Mai ereignete sich im Bezirk Batagazi der türkischen Provinz Malatya ein starkes Erdbeben der Magnitude 5,6 Laut der türkischen Katastrophenschutzbehörde lag das Epizentrum in geringer Tiefe, etwa sieben Kilometer. Daher waren die Erschütterungen nicht nur in Malatya, sondern auch in den Nachbarprovinzen besonders deutlich zu spüren, was kurzzeitig #Panik unter den Bewohnern auslöste. Auch Tiere spürten die Erschütterungen und flohen. Nach den ersten Beben wurden die Schüler in den Schulen, in denen Unterricht stattfand, aus ihren Klassenzimmern evakuiert. Die Behörden ordneten zudem die Absage des Unterrichts an allen Bildungseinrichtungen der Provinz für einen Tag an. Glücklicherweise wurden keine Verletzten oder größere Schäden gemeldet. Açıklamada.