Landbrugets troldehær er sygt optaget af spildevand 🤯
Hver eneste gang snakken kommer på vandmiljø og iltsvind oversvømmes debatspalterne og de sociale medier med uhyrlige og vildledende påstande.
Årsagen til dårligt vandmiljø skyldes ‘spildevand’ og særligt ‘overløb fra renseanlæggene’. Lyder det.
Bæredygtigt Landbrug har fx netop lavet en video, hvor de drikker drænvand for at bevise at landbrugets kvælstof er uproblematisk - det er spildevandet der skaber iltsvind i fjordene. Må vi forstå.
Nu taler de endda også om ‘cocktail-effekt’ i spildevand, som årsag til iltsvind. Altså det begreb sundhed- og miljøforskerne bruger om bl.a. landbrugets pesticider og kemikalier, og hvordan enkelte stoffer kan virke sammen - og øge effekten af dem markant.
Sand historie. Det er trolling på højt niveau🙄
I den store spildevandskonspiration er Stiig Marker, vandmiljøforskerne og Aarhus Universitet ‘de onde’. De har ingen ‘faglighed’ og er drevet af politiske motiver. Myndighederne, forskerne, ngo’erne og politikerne som rotter sig sammen og forsøger at tage livet af landbruget.
Spildevandskonspiratorikerne har sågar deres egen lobby- og kampagneorganisation stiftet af Bæredygtigt Landbrug med navnet ‘Fair spildevand’.
Kommuner og spildevandsselskaber politianmeldes for overløb, som ren straf: ‘når landbruget får bøder for ulovlige gylleudslip, så skal kommunerne også overholde loven’ er begrundelsen.
Stiig Markager måtte som bekendt også en tur i retten.
Der er fortaget utallige fakta-tjek og tilbagevisninger af spildevandskonspirationen. Den er løgn med løgn på. Myndighederne og universiteterne har slået det fast mange mange gange.
Alligevel fortsætter den.
En af de vedholdende fortællinger - som I sikkert møder ofte - er, at landbruget næsten har halveret kvælstofbelastningen siden 80’erne - og imens har vandmiljøet bare fået det værre og værre. Ergo: det kan ikke være landbrugets skyld. Det må være spildevandet.
Og imens vandmiljøplanerne udelukkende er gået efter landbruget er byerne gået fri. Det er også en del af ‘offerfortællingen. Den er bare usand.
I dag kommer 90 procent af kvælstoftilførslen - fratrukket det naturlige bidrag - fra landbruget.
Spildevandet udgør 10 pct.
Her er to fantastisk illustrative grafikker over, hvordan vandforbrugerne og forsyningsselskaberne har nedbragt belastningen fra spildevand siden slut 80’erne og fordelingen mellem spildevand og landbruget👇
Den ene er iøvrigt fra Miljøstyrelsens fakta-side om spildevand, og den anden lavet ud fra et notat overleveret til Folketinget fra Miljøstyrelsen.
Velbekomme.