Midtvejs refleksion over sæsonen.
Kort sagt har det været den værste sæsonstart nogensinde i mine nu 11 sæsoner i Powerligaen.
Vi har kun formået at vinde 2 kampe, hvilket er katastrofalt.
Men selvom man ikke kan se det på resultaterne, føler jeg, at vi bliver bedre kamp for kamp.
Til denne sæson skete der en pludselig og uventet udskiftning. Det har betydet, at vi skulle lære at spille sammen med
@chrisazz2002, som er en spiller med et gåpåmod i en helt anden kaliber. Chrisazz er dog på ingen måde en undskyldning for, hvorfor det er gået, som det er gået, tværtimod.
Personligt tror jeg, at resultaterne skyldes, at jeg er i gang med at udvikle mig som IGL. Jeg har altid haft den filosofi, at jo færre beslutninger mine spillere skal tage, jo mindre er risikoen for, at de træffer den forkerte. Derfor har størstedelen af mine calls været såkaldte "setstrats" med en klar plan fra start til slut og ofte med et højt tempo, for jo hurtigere runden går, jo mindre tid er der til at fucke op.
Min opgave nu er i stedet at have tillid til, at mine spillere træffer de rigtige valg. Det betyder også, at jeg skal udvikle mig en ny egenskab: evnen til at analysere modstanderne, mens vi spiller, og lave langt flere mid-round calls.
Det kræver mere energi, mindre fokus på mit eget aim, og som IGL-AWP-spiller skal jeg kunne balancere mellem at skabe impact og samtidig bevare overblikket. Det er rigtig mange ting på én gang, og mange ting jeg ikke tidligere har skullet tage stilling til.
Alt i alt er det en læringsproces, der gør ondt her og nu, men som jeg er overbevist om vil gøre både mig og holdet stærkere på den lange bane. Udvikling er sjældent lineær, og selvom resultaterne ikke er der endnu, tror jeg på processen.
@Soidny @P3ekZ @MuGGeCS @chrisazz2002 @Wambo_CS @UnsignedOrg