Jeg var i P1 Orientering i dag og fortælle om sagen med Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver set fra netop et rådgiversynspunkt. Jeg fik blandt andet lejlighed til at fortælle lidt om vores egne overvejelser i forbindelse med kokain-sagen, som ramte LA under valgkampen. Hør hele indslaget fra 1:27:30 dr.dk/lyd/p1/p1-orientering/…

Mette Frederiksens havde to skjulte motiver for Hummelgaard-rokaden De fleste politiske kommentatorer var i sidste uge ude med fortællingen om, at Mette Frederiksen havde kørt Peter Hummelgaard i stilling som sin arvtager, da hun uventet udnævnte ham til finansminister. Nicolai Wammen, der ellers havde varetaget den post i syv år, måtte tage til takke med Justitsministeriet. Det er helt rigtigt, at Mette Frederiksen med udnævnelsen viser, at hun foretrækker Hummelgaard som kommende formand. Men der er særligt to andre tungtvejende årsager til, at Mette Frederiksen gjorde, som hun gjorde. Og de har været fraværende i debatten. Den ene handler om udlandet. Den anden handler om den grimme side af dansk politik. Vi starter i udlandet. Hummelgaard-rokaden er et klart signal fra Mette Frederiksen til både danskerne og store globale organisationer, at hun lægger an til at springe fra statsministerposten og ud i verden til en af flere mulige topposter. Ingen bør være i tvivl om, at statsministerens ambitioner går i den retning. De fleste toneangivende politikere i blå blok forventer, at hun søger væk i den kommende periode. Taler man med politikere i Socialdemokratiets folketingsgruppe, så hører man samme budskab flere steder. Det er heller ikke grebet ud af luften, da talrige anerkendte internationale medier skrev artikler i 2023 om, at Mette Frederiksen var en af de tungeste kandidater til posten, der dog endte med at gå til Mark Rutte. Derfor er rokaden kun rettidig omhu. Den vil nemlig udløse en helt forventelig magtkamp internt i Socialdemokratiet mellem de magtfulde “kaffeklubber”, som repræsenterer de forskellige politiske netværk internt i Socialdemokratiet. Især Wammens kaffeklub Frokostklubben og Hummelgaard kaffeklub Netværket vil være efter hinanden. Det kan man allerede se nu, da adskillige anonyme socialdemokrater gik i medierne sidste uge, og kritiserede formand Frederiksen i skarpe vendinger. Men det er en uundgåelig magtkamp. Når Mette Frederiksen starter den allerede nu, så er det fordi, at det er det bedst tænkelige tidspunkt at få det slagsmål afklaret. Der er (hvis regeringssamarbejdet ikke ramler inden) fire år til næste valg og dermed god tid til at tage det opgør. Ingen i Socialdemokratiet er tjent med at stå i en intern konflikt, hvor et valg lurer om hjørnet. Af samme årsag er det også mest ansvarlige at gøre af Frederiksen. Hvis hun pludselig uden varsel forlod formands- og statsministerposten midt i valgperioden, så efterlod hun Socialdemokratiet i en pludselig og akut borgerkrig, som potentielt kunne ende i lige så meget splittelse, som slagsmålet mellem Nyrup og Auken gjorde i de tidlige 90’ere. Den kommende tid vil sandsynligvis byde på endnu flere anonyme socialdemokrater, som brokker sig i medierne og bekriger hinanden. Men uden en siddende formand, der kunne tale de værste slagsmål ned, så havde det været værre. Det kan sagtens ende galt for Socialdemokratiet alligevel. Men ved at forsøge at sikre magtfordelingen i tide og skabe ro internt, så viser Frederiksen også, at hun ser sin tid som formand er ved at være forbi. At hun er nået dertil, hvor hun kan se fremtiden tegne sig uden hende som formand. Og når hun tager rokaden og slagsmålet nu i denne valgperiode, så er det også et tydeligt tegn på, at hun efter alt at dømme ikke er statsministerkandidat til næste valg. Det glippede for Frederiksen med posten som Natos generalsekretær i den forgangne valgperiode, men der er talrige andre poster i spil i den nuværende periode. Den post, som forekommer mest sandsynlig, at Frederiksen går efter, er jobbet som EU-Kommissionens formand. Nuværende formand Ursula von der Leyen sidder indtil 2029, hvor næste EP-valg finder sted. Men også stillingerne som FNs generalsekretær og NATO's generalsekretær bliver ledige. Hvis Frederiksen skal ende i NATO, så kræver det dog USAs præsident Trumps opbakning, og han er ikke fan af Frederiksen, som har stået hårdt over for ham i magtkampen om Grønland. Men hvis man forlænger nuværende generalsekretær Mark Rutte på posten i et år, så kan Frederiksen måske komme ind, såfremt amerikanerne vælger en mere forsonlig præsident næste gang. Den anden årsag til at sende Peter Hummelgaard i Finansministeriet og Wammen i Justitsministeriet bunder i politiske årsager af den grimme slags. Der trækker nemlig mørke skyer op over Justitsministeriet. Et politisk uvejr ser ud til at være undervejs og Hummelgaard har haft ansvaret i knap fire år. Først og fremmest kan det dårligt undgås, at politiets omfattende “vask” af sager, hvor tusindvis af straffelovsovertrædelser ikke er blevet efterforsket, bliver en omfattende politisk skandale i indeværende valgperiode. Hummelgaard har virket overrasket, og blot udtalt, at han tager sagen alvorligt, men afviste at kommentere sagen før Rigsrevisionen havde undersøgt sagen. Og da det skete, så var man på den anden side af valget, og nu ville man i stedet afvente en ny regering. Derfor ser det ud til, at det ender med Nicolai Wammen må stille op til øretæver i stedet for. Her vil han sandsynligvis sige til doorsteps og pressemøder, at han ikke kan redegøre for den manglende politiske handling i den tidligere valgperiode, for “det var jo ikke mig, der var justitsminister på det tidspunkt”. Forvent ikke at finansminister Peter Hummelgaard stiller op, selvom der knap er 80 meter at spadsere mellem de to ministerier. Rokaden beskytter derfor igen Hummelgaard mod den sag, men belaster Wammen, som kommer til at ligne komiske Ali. Wammen bliver dog mindre hårdt ramt, da han kan afvise journalisternes kritiske spørgsmål med, at han ikke havde ansvaret. Justitsministeriet har desuden et betydeligt ansvar i drone-sagen, hvor adskillige artikler om sagen i flere medier satte fokus på, at man efter det store postyr om fjendtlige droner nu pludselig ikke kunne dokumentere, at der havde været nogen overhovedet. Statsminister Mette Frederiksen sagde ellers, at udenlandske droner “angreb Danmark” og var fra “en kapabel aktør”. Det var politiet, der stod for den civilretlige efterforskning af drone-observationer og håndteringen af beredskabet. De manglende beviser til trods, så var Hummelgaard alligevel ude og sammenligne droneaktiviteten med terrorangrebet i USA 11. september 2001. Således beskytter Mette Frederiksen Hummelgaard mod møgsager, som ellers er opstået på hans vagtl. Og sætter Wammen i skudlinjen i stedet for. Summasummarum er: Mette Frederiksen må vurderes på vej væk. Hun har selv startet magtkampen i håb om, at den er overstået til næste valg. Der er ingen garanti for succes, men det er det eneste ansvarlige og fornuftige at gøre for Frederiksen, hvis hun kærer sig om sit parti.

God håndtering af Pia Olsen Dyhr. Hun kommer til at gentage budskabet en del gange i et stykke tid, hvilket hun bør gøre. Der vil opstå kritik fra andre partier og internt i SF. Hvis Pia er til rådighed nu og den kommende tid, så vil sagens langtidskonsekvenser være mildere. Et tip herfra til alle andre, som Pia nogenlunde overholder her. Nemlig “fem minutters-reglen”! Ved doorsteps eller pressemøder, så tal med pressen i fem minutter cirka om din møgsag. I det tidsrum får journalisterne spurgt om alle de relevante ting. Efter fem minutter bliver spørgsmålene mere søgte, polemiske eller fjollede. Så er det tid at sige tak for i dag. nyheder.tv2.dk/live/politik/…

Denne sag er en eklatant fejl af ellers stilsikre Pia Olsen Dyhr, som burde have ansat en anden til at starte med. @QvortrupHenrik har helt ret i, at sagen må håndteres hurtigt og en pinagtig scene på Folkemødet undgås. Men da sagens detaljer tilbage fra 2020 ikke er kendte, så er det lidt vanskeligt at sige, hvilke af de to følgende muligheder, der er de rigtige. Pia Olsen Dyhr har sagt, at “vedkommende fortjener en ny chance” og hun i det hele taget mener at “mennesker” skal “have mulighed for en chance til”. Men det er ikke rigtigt. Du kan sagtens som menneske have begået dig så groft overfor dine kollegaer eller medmennesker i det hele taget, at du ikke med rimelighed kan fortjene en chance mere. Det vides ikke, om det er tilfældet her. Hvis der er tale om en sag, hvor forholdene er af sådan en karakter, at man med rimelighed kan sige, at rådgiveren fortjener en chance mere, så må Pia Olsen Dyhr ud i talrige medier og stå ved sin beslutning. Sige at hun ikke har tænkt sig at fyre sin rådgiver, at hun ikke skylder nogen en undskyldning, og at Lotte Kofoed skal blande sig uden om hendes ansættelser, samtidigt med at hun dog anerkender og forstår reaktionerne i denne sag. Men hun kan ikke lægge fingrene i mellem. Hun kommer til at traske offentligheden tynd med sin nye rådgiver i de kommende fire år, så der skal lukkes fast og bestemt ned. Hvis der er tale om en sag, som har en svær alvorsgrad af mere utilgivelig karakter, så må Pia Olsen Dyhr rive plasteret af og skille sig af med sin nye rådgiver. Hun må sige, at hun begik en fejl og lægge sig fladt ned. Og beklage at hun har rippet op i gamle sår. Jeg kan se at rådgiveren er ude på sociale medier og beklage sin tidligere opførsel. Han skriver også, at der er “er inviteret til dialog, hvor alle parter kan føle sig trygge.” Det lyder som noget, der kun forlænger pinen for SF. Politiske partier er meget slemme til, at lukke øjnene og håbe problemerne går væk af sig selv. I denne sag er det det værste at gøre. Søren Pape nægtede i valgkampen 2022 overhovedet at tale om den meget smertefulde sag om sin mand, der viste sig hverken at være jøde eller nevø af et statsoverhovede, hvilket Pape ellers havde fortalt. Det smadrede partiet fuldstændigt, som lå til 11-12 procent, da valget blev udskrevet, men endte på 5,5. Jeg er fortsat overbevist om, at det var en korrekt beslutning at Alex Vanopslagh erkendte, at han havde taget kokain i starten af sin tid i Folketinget. Den voldsomme mediestorm i valgkampen var aldrig ophørt ellers, og LA kunne ikke have talt om noget andet. Udmeldingen gjorde en kæmpe positiv forskel og partiet fik et fornuftigt valg. SF står i en storm, der ikke lægger sig før partiet tager resolut handling. Tøven gør kun situationen værre.

Ifølge TV2 så har retten vurderet, at Cecilie Liv Hansens kæreste gerne må begå kriminalitet igen om et år.

Dagens stavefejl 😅

En ting er at stille sig op og tage æren for meget store Ø-resultater i det kommende regeringsgrundlag. Men Pelle giver også regnedrengene i blå blok, CEPOS og andre seks timer til at forsyne journalisterne med tal, beregninger og data, så Løkke bliver maksimalt presset på “hvor skal pengene komme fra?” spørgsmål, når der er pressemøde kl. 16. Regeringen er ikke en gang tiltrådt endnu og man slås allerede med det parlamentariske grundlag. 🍿🍿🍿

Hvis Pelle ikke fylder os alle sammen med rene røverhistorier foran Marienborg, så lyder det som den dyreste udenrigsministerpost i mands minde…

Får vi så det der demokratiudvalg..?

… så jeg skriver en leder om det

Det er præcis ligesom drone-sagen