Kære Folkemøde og Allinge Jeg er fortsat helt vild med konceptet. Jeg har været med næsten alle årene. Og jeg overraskes fortsat over opbakningen, de mange dygtige debatter og ungdommen, som i stigende grad bliver mere synlige i gadebilledet. I år havde jeg igen fornøjelsen af netværk, debatter, hygge og feste. Folkefesten er vigtig. Den nedbryder grænser, mindsker misforståelser og fremmer demokratiet. Det er konstant arbejde at arbejde med vores skønne og vigtige samfund. Der er ikke mange lande, hvor partiledere crowdsurfer, folkesange på tværs af politiske skel med en statsminister og krammer med dem, vi er uenige med om samfundets retning. Jeg ønsker at alle tager denne gode energi med hjem til det vigtige arbejde foran os. Vi har brug for debatten, uenighederne og håndtryk. Vi skal kunne diskutere og grine sammen. Demokratiet skal vi hele tiden arbejde på at forny og forbedre uden at hælde grundstammen ud med badevandet. Og her er der institutioner og liberale værdier som retssikkerhed, ytringsfrihed og privat ejendomsret, som udfordres og presses. Det skal vi kæmpe imod. Og her er Folkemødet også en katalysator for debat. Tak til alle jeg mødte på min vej i Allinge. Og dem jeg ikke nåede at hilse på, så ses vi helt sikkert igen og omend ikke før så nok næste år i Allinge.

…at den i forvejen meget høje aktieindkomstskat vil stige yderligere. Det vil ramme iværksætter- og porteføljeinvestorer - og den del af hovedaktionærindkomsten som er egentlig kapitalafkast. Læs min klumme i @borsendk i dag borsen.dk/nyheder/opinion/st…

Jeg var igennem @radio4dk i formiddag. Interviewet handlede om, at jeg ikke har tiltro til, at denne regering vil skære i en eneste administrativ medarbejder i det offentlige. Journalisterne ville meget gerne referere til regeringsgrundlaget. Her skriver de, at AI skal “frigøre mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor, med henblik på at frigøre tid til andre opgaver.” Djævlen står i detaljen. Der står lige præcis intet om, at de skal frigives til den private sektor eller borgernære opgaver. Hvis det var ambitionen, at der skulle være færre, så skulle de bare skrive det. Det tør de ikke. De skriver sågar at medarbejderne skal inddrages. Siden hvornår har det været en kollektiv proces, hvis der skal flyttes rundt med medarbejdere eller egentligt frigive dem til den private sektor? Held og lykke. Pointen er, at regeringen ingen ambitioner har om et mindre administrativt niveau i staten. De skal bare lave noget andet - åbenbart. Og det er AI, som skal løse det. Historikken er blot en anden. Digitaliseringen har aldrig reduceret i antal administrative medarbejdere i staten. Der er kun kommet flere. Wammen sagde også i 2024, at der skulle være 1.000 færre. Der kom ca. 2.600 flere. Hvorfor skulle der komme færre nu, når de ikke skriver noget, der skal være færre? radio4.dk/podcasts/formiddag…

Det er temmelig ironisk, at valgkampen i høj grad handlede om prisernes indhug i vælgernes købekraft. Og at regeringen nu lader inflationen spise yderligere af indkomsterne via skattesystemet. For det er konsekvensen af ikke at inflationsregulere grænserne ikke skattesystemet.

Det er ikke den fortælling, som den nye regering forsøger sig med i de her dage. Realiteten er desværre skattestigninger for de fleste danskere. Der er fortsat en række ubekendte, herunder timingen af deres tiltag. Derfor er det med vis usikkerhed. Men den 'skattelettelse', som regeringen turnerer med, skal løses gennem den måske mindst kloge model af alle - differentieret moms til 18 mia. kr. En super kluntet og uhensigtsmæssig måde at løse ambitionen om en bedre hverdagsøkonomi for danskerne. For 14,5 mia. kr. kunne de i stedet fjerne toptop-, top- og mellemskatten helt. Der er ikke en eneste økonom i det her Kongerige, der anbefaler den model. Jeg er også overbevist om at de dygtige økonomer i Finans-, Skatte- og Økonomiministerierne slår knuder på sig selv og tungen. Faktum er desværre, at vi har en regering, der i sin iver for at give danskerne mere luft i økonomien, så checks fremover ikke skal være løsningen, kommer til at skabe et monster af en papirtiger. Så forstår man også bedre, at de ingen ambitioner har for at reducere i administrative medarbejdere i staten.

Spændende konstruktion med skatte- og vækstministeriet. Klart klogt at gøre Skm til økonomisk ministerium igen. Men er det klar? Og hvis de nye ressorter ikke er varige, kan det let blive dysfunktionelt.

Jeg vover at genfremsætte en spådom: Hvad enten en blå eller rød regering gennemfører differentieret moms, kommer den til at fortryde det. Alle ved, at det er dårlig samfundsøkonomi, men det er også dårlig politik: borsen.dk/nyheder/opinion/di…

Godmorgen. Jeg har lige været i @radio4dk. Solen skinner, og det er dejligt. Det gør den også på dansk økonomi. Men det kan blive erstattet af regn, som udsigterne også peger på. Vækstudsigterne for dansk økonomi er grå himmel. De offentlige udgifter i 2026-2027 peger på massive byger. Denne regering skal svare på et enkelt spørgsmål. Hvordan vil den løfte væksten i dansk økonomi og gennem reformer udvikle den positivt ift. de mange politiske ønsker til offentligt forbrug? Der er bestemt gode ting som lavere selskabsskat og fjernelse af toptop-skatten. Men der er alt for mange ubesvarede spørgsmål og en naivitet ift. finansieringen, som skal findes løbende - må man forstå. Og når AI skal frigive administrative medarbejdere til andre administrative opgaver i staten, så er der i hvert fald ikke ambitioner om færre kolde hænder. Jeg er helt med på, at vi har et underfinansieret regeringsgrundlag. Det kræver bare, at staten også reducere i sine opgaver og udgifter. Og her ser det meget dystert ud. Når ‘gratis’ eller øget pres på skatteindtægter fra Venstrefløjen bruges i flæng, så rynkes panden. Hvor skal de penge komme fra? Lars Trier Mogensen kalder regeringen for ‘Luksusfælde-regeringen’. Det må afgøres af deres handlinger. Men udgifter og indtægter hænger ikke sammen. Det er tydeligt for alle. I dag glæder jeg mig over de gode ting. Men i dag starter også kampen for en mere progressiv reformdagsorden, som skal give incitamenter til danskerne og virksomhederne. Og resultaterne skal ikke lande i statskassen, men hos danskerne selv og virksomhederne. God dag.

I dag får vi en ny regering. Derfor er det enorm god timing, at vi i @CEPOS har ansat @LajzaPrekazi som ny økonom med fokus på regulering. Mit bedste gæt er, at danskerne begaves med mere regulering, regler og bøvl. Det vil vi bekæmpe hver dag #dkpol

Så vælter moder stat ind over hverdagen. Skal bestemme hvad vi spiser, børste vores tænder og køre børnene til skole og aktiviteter til de bliver 22 år. Kan de ikke også passe de små fredag aften, hvis forældrene gerne vil på kæresteaften?

Det lader til at regeringsforhandlingerne snart lander med en @Spolitik ledet regering. Her er det værd at bemærke, at vi med @venstredk, @LiberalAlliance og @KonservativeDK (VLAK) papiret havde: - en total fjernelse af mellemskatten - sænke selskabsskatten med 2 pct. point - øge arbejdsudbuddet med 30.000 - sætte bindende mål for afbureaukratisering - tryghed for boligejerne - fjerne registreringsafgiften på elbiler - reducere erhvervslivets byrder med 25 pct. - igangsætte en børs- og kapitalmarkedsreform og - etablere en produktivitetskommission Og en vigtig pointe var VLAK’s ‘tiltro til den enkelte dansker’. At de ville styrke danskernes ret til selvbestemmelse med ansvar og respekt for fællesskabet. Og netop i langt større grad inddrage private aktører og civilsamfundet til at løse vigtige opgaver i velfærdssamfundet. I det hele taget øget samspillet mellem det offentlige, private og civile. Vigtigt. Der var naturligvis også knaster med differentieret moms, midlertidig afgiftslettelse på brændsler til transport, stigende offentligt forbrug og uklarhed om frigivelse af medarbejdere i staten skulle blive i staten og selvfølgelig også finansieringen. Det bliver spændende at følge med i, hvilken økonomisk politik, der kommer med en ny regering. Om den nye regering vil formøble reformers oppearbejdet økonomiske råderum på merforbrug. Danskernes penge. Den overholdbare finanspolitiske situation. Og om det offentlige kommer til at fylde endnu mere med endnu flere statslige administratorer, selvom man skulle men, det ikke er muligt. Jeg kunne godt have mine tvivl om vi får et regeringsgrundlag, der investere i fremtiden. Jeg tror mere på et grundlag med meget højt offentligt forbrug, endnu mere statsstøtte til grøn omstilling og checks i ny og næ til vælgergrupper.

Og blot lige en opfølgende kommentar til @RabjergMadsen forklaringen af nødvendigheden for stigende antal bureaukrater. Christian taler mod bedre vidende og har helt tydeligt ikke læst analysen. Vi har netop renset tallene for dommere, anklagere, politifolk, soldater mv. Vi har jo også tidligere lavet en særskilt analyse af forsvaret, der viser, at bureaukratiet på FVM’s område vokser hurtigere end den operative del af forsvaret. Dermed holder argumentet ikke, at det er politiske prioriteter med flere administratorer.

Centralbankerne har med god grund som mandat at fastholde en stabil, lavinflation. Energiprisstigninger er ingen god undskyldning. Men der er en anden hindring, der kan gøre opgaven svær eller umulig: Statsgælden. Det skriver jeg om her

@berlingske: Statens bureaukrati er vokset med næsten 20.000 årsværk, siden I overtog magten. Hvordan kan du kalde kritikken ubegrundet? @RabjergMadsen: »Vi kan se, at indsatsen virker. Men det er klart, at aftaler om at investere massivt på udvalgte områder har en effekt.« Det lader ikke til, at @olebirkolesen, @FrederikMnster, @flydtkjaer eller @KofodPeter helt tror på, at planen vil virke. berlingske.dk/politik/wammen…

Når staten gør borgeren til klient, forsvinder ansvaret. En ny regering bør vælge en kurs, hvor reformer gør mennesker friere – ikke mere afhængige. For et samfund bliver ikke stærkere af at gøre borgerne mere afhængige, men af at gøre dem mere frie og ansvarlige. I de senere år har vi set en tendens til, at der ofte gives midlertidige checks – varmecheck, inflationshjælp og fødevarecheck. Intentionen kan være god, men resultatet er problematisk. Når staten i stigende grad agerer forsikringsselskab for borgerne mod selv mindre økonomiske udsving, risikerer vi at svække incitamentet til at tage ansvar for sig selv og sin egen økonomi. Det har jeg skrevet om i Berlingske. Se kommentarfeltet.

En ny regering bør vælge en kurs, hvor reformer gør mennesker friere, skriver CEPOS-direktør @jesbc. Ikke mere afhængige. Lav skat, mindre offentlig afhængighed og færre regler giver større mulighed for, at mennesker kan forme og tage ansvar for eget liv.berlingske.dk/kommentatorer/…

Jeg forstår godt alarmen🚨 fra Per Callesen. Derfor har vi også i @CEPOS forslået en større reform af Folkepensionen (pensionsordningerne) og kapitalskatter. 1) Tiden er inde til et opgør med folkepensionen, udgivet 24. juni 2025 (@MiaHolstein) 2) De danske kapitalskatter koster både borgerne og statskassen dyrt, udgivet 6. juni 2025. (@OttoBrons) Dertil har vi foreslået reformer på reformer, der kommer danskerne til gode. Og lige nu ligner det reformtørke de næste 4 år og skattestigninger med rød-lilla regering. I hvert fald at dømme fra deres forslag i valgkampen. Det er ikke svaret. Derfor er det også underligt at læse med en underfundig timing fra @danskmetal og @tAEnketank, der på skift bruger kræfter på at undervurdere arbejdsudbudsreformer og taler betydningen af lavere strukturel ledighed ned. Finansministeriet vurderer, at den strukturelle beskæftigelse er 540.000 højere i 2030 end i 2000. Hovedparten af stigningen skyldes netop reformer. P.S. Inden de kommer med en stråmand, så er jeg enig i, at produktivitet er den enkeltvigtigste faktor for øget velstand. Derfor er reformforslagene, der som sidegevinst øger den strukturelle beskæftigelse, også har det sigte. berlingske.dk/kommentar/han-…

Vil vi have bang for the buck, skal topskatterne væk. Krone for krone giver det markant mere velstand og arbejdsudbud at lette mellem- og topskatten end bundskatten. Logikken er simpel: Det afgørende for folks incitament til at arbejde mere er skatten af den sidst tjente krone. Og der er det langt billigere at sænke mellem- og topskatten, fordi lettelsen kun rammer indkomst over grænserne

VLAK vil sende milliarder tilbage i danskernes lommer. Vores beregninger viser, at gevinsterne spænder fra 5.000 kroner til 55.000 kroner årligt. Læs mere her: berlingske.dk/politik/vlak-r… #dkpol

Europa er i den grad udfordret mht. konkurrenceevne - dvs. vækst - men dårlig politik i form af industripolitik, statsstøtte og protektionisme kan godt gøre problemerne værre. Det skriver jeg om i @Altingetdk i dag. Læs med her: altinget.dk/erhverv/artikel/…