#dkpol #Nystrøm #MeToo
@LotteKofoed @SFpolitik
Magtdemonstrationen står tilbage!
At Thomas Nystrøm trækker sig, giver Pia Olsen Dyhr en udvej af stormen - uden selv at give efter.
Det er vigtigt. For hun har ikke trukket sin beslutning tilbage. Hun har ikke sagt, at ansættelsen var forkert. Tværtimod forsvarede hun den, også efter at det stod klart, hvor voldsomt den ramte Lotte Kofoed og andre i SF.
Nu er det rådgiveren selv, der “redder” situationen ved at træde ud.
Dermed kan partiformanden fastholde sin egentlige pointe: Ledelsen bestemmer. Kritikken kan høres, beklages og administreres - men den må ikke sætte kursen.
Det er derfor, sagen ikke kun handler om Thomas Nystrøm. Den handler om SF’s overgang fra oppositionsparti til regeringsparti.
Et regeringsparti skal kunne tåle kuldsejlinger i sit eget bagland. Det skal kunne se medlemmer forlade partiet, lokalfolk protestere, SFU tage afstand og ansatte miste tillid - uden at ledelsen mister grebet om projektet.
Det er den nye regeringsduelighed.
For det, SF nu skal stå på mål for, bliver ikke kun ministerposter og grønne løfter. Det bliver også finansieringen af regeringsprojektet: mere arbejdsudbud, højere tempo, mere disciplin. Almindelige mennesker skal løbe hurtigere, mens partiet skal forklare, at det er nødvendigt.
Derfor er Lotte Kofoed-sagen så afslørende. Den viste, hvor meget baglandet forventes at acceptere, når regeringsperspektivet står på spil.
Selv en alvorlig personlig og kropslig krænkelsessag kunne først ikke få ledelsen til at bøje sig.
Nystrøm er væk. Men magtdemonstrationen står tilbage.
SF gør sig regeringsdueligt: Statens ræson står over partiets medlemmer.