En ny analyse fra Klimarådet viser, at tiltag for bedre vandmiljø og mere biodiversitet vil medføre markante klimagevinster. Politikerne bør derfor tænke Danmarks grønne mål sammen i de kommende år.
Danmarks landareal skal rumme blandt andet byer og infrastruktur, landbrug, skovbrug og natur. Samtidig er anvendelsen af de danske arealer kritisk for, at vi kan opfylde både nationale og fælles europæiske målsætninger for klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten.
Klimarådet undersøger i en ny analyse, hvordan Danmark mest effektivt kan leve op til forskellige krav til vores landareal. Kravene betyder nemlig, at det i stigende grad bliver nødvendigt at prioritere arealanvendelsen.
Heldigvis kan forskellige grønne indsatser på arealerne ofte løse mere end ét problem. Fx kan ny produktionsskov gavne både klimaet og vandmiljøet, hvis den bliver plantet det rette sted i landskabet. Man kan altså slå flere fluer med et smæk med en koordineret indsats.
’Vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet har synergier, som vi bør udnytte. På den måde kan vi minimere omkostningerne for samfundet, når jord skal udtages eller omlægges,’ siger forperson for Klimarådet @hpmollgaard.
klimaraadet.dk/da/nyhed/frem…
#dkgreen