Man kalder det "Folkemødet".
Men man afholder det på Bornholm, længst muligt væk fra hoved-Danmark. Man afholder det på hverdage. I arbejdstiden.
Hvem forventer man vil dukke op - hvilke personer er det, man vil få sine nye inspirationer og ideer fra? Skatteyderne, der har fast arbejde? De selvstændige, der driver en virksomhed?
Eller er det fra folk hvis arbejde det er at lave politik, og fra medierne hvis arbejde det (øjensynligt) er at holde mikrofoner og udføre aktivisme - plus lidt strøet med pensionister og andre på offentlig forsørgelse, som har uendeligt meget tid til det fjolleri?
Nej. De af os, der betaler for det cirkus, har selvfølgelig ikke tid og råd til først og fremmest at tage to til tre hele hverdage fri, rejse hundredvis af kilometer i adskillige timer, og betale for minimum én overnatning på svinedyrt hotel i en periode hvor priserne er i top pga. efterspørgsel.
Hvis man oprigtigt mente, at det skulle være et "folkemøde" - så holdt man det på Fyn, i en weekend, med gratis adgang. Deres valg af tid og sted siger alt vi behøver at vide: dette er ikke et møde for folket. Det er et møde for politikerne og medierne, med uproduktive borgere som eneste publikum.