I det seneste afsnit af Operation X ser vi, hvordan Skat har holdt fast i, at en gruppe personer skulle betale flere millioner kr. i skat af overførsler, som hverken personerne selv eller politiet mente, at personerne havde lavet.
Man ser også, at Skat ikke vil genåbne sagerne, fordi personerne – som ikke virker ressourcestærke – ikke har klaget indenfor klagefristen.
Sagerne er isoleret set forkastelige, men de er også et symptom på et strukturelt problem i Skat.
Mange skatteregler er reelt elastik i metermål, som det er op til den enkelte sagsbehandler i Skat at vurdere. Fx kan Skat godt genåbne de nævnte sager efter klagefristens udløb, hvis der er tale om ”særlige omstændigheder”.
Det er de færreste skatteafgørelser og domme, som bliver offentliggjort, og det er Skat, der vælger hvilke, så i praksis skal man håbe på, at sagsbehandleren har en god dag og sympati for skatteborgeren.
Det stiller store krav til, at Skat vurderer sagerne objektivt, sagligt og med den nødvendige faglige tyngde.
Det sker desværre ikke altid, og i de tilfælde er man efterladt alene mod et system, som har uendelige ressourcer og lange sagsbehandlingstider – og i mellemtiden påløber der høje renter.
Eksempelvis er jeg advokat for en person, der er blevet forkert beskattet af en indkomst på ca. 6 mio. kr., og hvor vi på 8 sider anmodede om få genoptaget hans sag pga. ”særlige omstændigheder”.
Det afslog sagsbehandleren, som skrev følgende:
”Vi finder ikke, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2, da de anførte forhold ikke vurderes som særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8.”
Det, vi ser nu, er ikke en enlig svale. Det er et symptom på et større problem, hvor uskyldige borgeres liv og skæbne er lagt i hænderne på enkelte sagsbehandlere, som konsekvensfrit kan træffe forkerte afgørelser.