Du og jeg betaler gildet
EU vil ikke stoppe indvandringen.
EU vil administrere, styre og omfordele den.
Det er den vigtigste ting at forstå om den nye asyl- og migrationspagt, som trådte i kraft i går.
Mange politikere kalder den historisk. Nogle taler om et migrationsskifte.
Det eneste migrationsskifte er, at magten migrerer til EU.
Der er ingen grund til at lade sig overbevise om, at noget, der kommer fra EU, som udgangspunkt vil gavne nationalstaterne.
Hvis Ursula von der Leyen jubler, så er det ofte et ret skidt tegn.
Det betyder oftest mere magt til EU.
Sådan er det også med den nye pagt.
Pagten er slet og ret designet til at give dig et indtryk af, at der nu vil være kontrol med den masseindvandring, der har fundet sted i årtier. Der bruges ord som “grænsescreening”, “hjemsendelse”, “asylgrænseprocedure” og “migrationsstyring”.
Og selvom flere dele lyder ganske tilforladeligt, så indeholder pagten også nogle alarmerende ord, nemlig “solidaritetsmekanisme” og “krise”.
Det handler ikke om at reducere migrationen til Europa. Det handler om at fordele migrationen mellem medlemslandene.
Det kaldes solidaritetsmekanismen, altså det man normalt ville kalde tvangsfordeling.
Kort fortalt får EU-landene to valgmuligheder:
1. Tag imod flere migranter fra den 3. verden.
2. Betal en bøde på 20.000 euro pr. afvist migrant.
Med valget om migration eller bøder vil nogle politikere således få serveret en fin og belejlig undskyldning for at lukke migranter ind, mens andre indirekte bliver tvunget til at tage imod migranter.
En asylansøger skal nu registreres og screenes efter den nye “screeningsmodel”.
Og selv hvis deres asylansøgning bliver afvist, så er det næsten umuligt at sende migranter tilbage til deres hjemlande, hvis hjemlandet ikke samarbejder. Kun 27 % af afviste asylansøgere forlader EU.
Derfor opretter EU nu såkaldte "return hubs" i tredjelande.
Men det ændrer ikke ved det grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor bruger EU så mange kræfter på at administrere konsekvenserne af masseindvandringen i stedet for at stoppe den? Hvorfor ikke bruge kræfter på at beskytte de ydre grænser?
Det bemærkelsesværdige er, at Danmark sådan set ikke er omfattet af pagten på grund af vores retsforbehold. I princippet kunne Danmark vælge at stå uden for store dele af pagten og sige “nej tak”. I tilfælde af, at Danmark skulle have glemt forbeholdet, så minder samtlige forordninger i pagten om det.
Men tilbage i 2024 besluttede et stort flertal, at Danmark skulle tilslutte sig mere eller mindre hele pagten på grund af Schengen-samarbejdet og parallelaftalen om Dublin-forordningen. Danmark tilslutter sig dog ikke solidaritetsmekanismen.
Det er kompliceret og lidt indviklet EU-ret, men kort fortalt er det et politisk valg at lade Danmark indtræde i store dele af pagten på trods af et klart forbehold, der skulle sikre det modsatte.
Det er vigtigt at forstå, at selvom Danmark således ikke er omfattet af solidaritetsmekanismen og derfor ikke får omfordelt migranter af den grund, så vil Danmarks “andel” blot blive omfordelt til andre EU-lande, hvorefter de på sigt alligevel kan få adgang til Danmark.
Glem ikke, at Spanien netop har givet 500.000 illegale migranter permanent ophold.
Solidaritetsmekanismen gælder dog for Danmark i tilfælde af en ny flygtningekrise som i 2015, hvor syrerne oversvømmede Europa og de danske motorveje.
Syrerne skulle forresten også kun have midlertidigt ophold, men der opholder sig fortsat omkring 45.000 syrere i Danmark på trods af, at Assad-regimet, som de flygtede fra, er væk.
De får pt. både permanent ophold, statsborgerskab og førtidspension.
Det skriger til himlen.
Når det er sagt, så indeholder pagten også enkelte fornuftige elementer, herunder optagelse af biometri i den fælles EURODAC-database.
Men pagten løser ingenlunde det overordnede problem.
Det gør lukkede grænser, et stop for offentlige ydelser og remigration til gengæld.
Det kræver politikere, der sætter deres eget land først.
Det gør jeg 🇩🇰