TROELS LUND POULSEN OG METTE FREDERIKSEN HOLDER BORGERNE FOR NAR
Jeg forstår efterhånden godt, at danskerne i stigende grad mister tilliden til deres ledende politikere i landets (fungerende) regering. Det er svært at gøre andet efter at have læst både
@frihedsbrevet og
@berlingske i de seneste dage.
Begge medier kan berette, at der både var udarbejdet talepapirer og et såkaldt Q&A beredskab til daværende forsvarsminister
@troelslundp , så han kunne fortælle hvad man var kommet frem til med den såkaldte droneredegørelse. Det er det man laver, når man er færdig med alt andet.
Men som bekendt, så udskrev Mette Frederiksen pludselig valg og vupti, så var den redegørelse slet ikke færdig, Troels Lund Poulsen sagde han slet ikke vidste, hvad der stod i den og Mette Frederiksen lukkede i som en østers.
På den måde, så kunne de to partiledere gå til valg og helt slippe for at fortælle danskerne om, hvad der egentlig skete under hele droneforløbet.
Og hvorfor er det vigtigt?
Jo, de fleste kan nok huske, at der i efteråret pludselig blev slået alarm, da der - forlød det - fløj uidentificerede droner rundt over Danmark. Der blev set droner ved flere lufthavne, over flere byer, ved vores militære installationer og flere andre steder.
Mette Frederiksen holdt en tale og fortalte danskerne, at Danmark “var under angreb” fra “en kapabel aktør”. Hun sagde, at vi ikke længere var i fredstid, men i “en hybridkrig”. Der var tale om det “hidtil alvorligste anslag mod dansk infrastruktur”, lød det.
Panikken bredte sig. I Billund lukkede luftrummet i tyve minutter, fordi en flyveleder forvekslede en stjerne med en drone. En soldat skød med skarpt efter en “ukendt drone”, som efter alt at dømme var et norsk passagerfly. Medierne skrev talrige historier om, hvordan man skal tale med sine børn om droner, hybridkrig og andet ondskab og ministre og styrelser holdt utallige pressemøder om krisen.
Men efter hele den ballade, så meldte tvivlen sig. Myndighederne kunne ikke dokumentere et eneste eksempel på, at der rent faktisk havde været en drone fra “en kapabel aktør” over Danmark. I
@LiberalAlliance stillede vi talrige spørgsmål til både justitsminister
@PHummelgaard og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, men fik aldrig svar. Under valgkampen skrev flere medier adskillige historier, som kraftigt indikerede, at der slet ikke havde været nogle droner over Danmark. I hvert fald ikke nogle, som udgjorde “et angreb fra en kapabel aktør”.
Og nu står vi så i en situation, hvor alt tyder på, at den daværende SVM-regering med al vold og magt forsøgte at holde den viden fra danskerne, indtil de havde sat deres kryds.
Og hvorfor? For at skjule den enorme inkompetence, som regeringen udviste og som skabte panik i hele Danmark.
En af de forkerte myter om Mette Frederiksen er, at hun er dygtig og en “sikker hånd på rattet” igennem usikre tider. Men det vidner om en voldsom inkompetence, når man pisker en stemning op, hvis der ikke er konkret grund til det. Man fortæller ikke danskerne, at de er “under angreb”, hvis man ikke er sikker på det. Og man udtaler sig ikke om, at der er tale om “en kapabel aktør,” hvis man ikke ved det. Det er en skandaløs misforvaltning af det embede, som man besidder. Og vi kan se, at det skabte panik landet over. Tænk hvis vores soldater havde ramt et andet lands passagerfly? Det er jo helt vildt.
Og nu dækker de ansvarlige ministre så over det hele. Jeg må indrømme, at jeg dårligt ved hvad jeg skal være mest vred over. Den elendige håndtering, SVM regeringens magtfordrejning eller det efterfølgende cover up.
#dkpol