Jeg kan huske, da Sofie Linde stod frem med sin historie. Der var mange, som spurgte, hvorfor hun først fortalte om oplevelsen så mange år senere, og nogle mente, at det handlede om opmærksomhed. Det samme ser man ofte, når kvinder som Lotte Kofoed fortæller om deres oplevelser. Men det handler ikke om opmærksomhed. For mange kan det tage år at bearbejde det, de har været udsat for, og finde styrken til at fortælle om det offentligt. Frygt for ikke at blive troet, for at blive kritiseret eller for konsekvenserne kan gøre det svært at stå frem. Derfor bør fokus ikke være på, hvorfor kvinder fortæller deres historier mange år senere, men på de oplevelser, de fortæller om, og hvordan vi kan skabe et samfund, hvor krænkelser tages alvorligt, og hvor ofre mødes med respekt frem for mistænkeliggørelse.