Elon Musk er et forbillede for borgerlige mennesker. Han er modig, selvstændigt tænkende, villig til at ofre både ry og penge for at gøre det rigtige for Vesten. Han har samvittighed til at bringe fokus til alt det, de pæne bange mænd i Vestens etablissementer ikke vil tale om: indvandrervolden, racisme mod hvide, autoritære tendenser i vores egen baghave, sjofleri og propaganda for skattepenge. Hadet til ham er projiceret vestligt selvhad - i hjernerne på folk, der har internaliseret venstreradikalismen uden at fatte, at det er dét, der sker. Det gælder i særdeleshed den svage, logrende liberalisme, hvis eneste ønske er at blive anerkendt af venstrefløjen. Den har nul kampvilje på Danmarks vegne, men bruger al sin energi på lejrkommandanteri og positionisme. På indestængte insinuationer mod alt, der tænker i borgerligheden (liberalismen tænker pr def ikke; den er et computerprogram). In-group-præferencer (fx ‘Danmark først’), bliver sværtet som farligt, højreekstremt etc. Problemerne med indvandring, regnbueideologi og øvrig venstreradikal undertrykkelse vokser *kun* fordi denne del af borgerligheden ikke bare har svigtet, men aktivt allieret sig med vores modstandere i årevis, blandt andet ved at udskamme dissens på højrefløjen for selv at stå sig bedre med centrum-venstre (øl, Folkemøde, jobs, mv). Hvis ridderlighed har en modsætning, så er det dét. Musk er en helt; de mandlige sladdertasker og deres gærede had er det modsatte.