Jeg har meldt mig ind i Skattebetalerne. @martinagerup1 er en god mand, som jeg er sikker på vil gøre det godt. Han skal jo tjene sine medlemmer, så hvis flere gode liberale kommer med, kan vi måske radikalisere Skattebetalerne lidt og holde Ågerup til ilden 🔥 #skatertyveri

Du er ikke statsmagten Det er et meget almindeligt argument, at statsmagten på en eller anden måde er det samme som de mennesker, der lever under den. "Du er jo staten", får man ret tit at vide, når man brokker sig over et eller andet, som myndighederne gør eller ikke gør. Det er selvfølgelig det rene nonsens. Men yderst praktisk nonsens set fra magthavernes perspektiv. Kan man få de mennesker, man truer til at udlevere deres penge og hvis frihed og privatliv man tager, til at tro, at de faktisk selv begår overgrebene, så er det jo ikke længere overgreb. Det er frivilligt! Men selvfølgelig er du ikke staten. Der er nemlig ingen moralsk og logisk mekanisme, der på magisk vis kan give andre lov til at gøre slemme ting ved dig. At mange tror det, er udelukkende et spørgsmål om indoktrinering. Passede deres påstand om at staten er "os" blev jøderne i Tyskland slet ikke myrdet. De begik selvmord. Bevæbnede mænd tiltvang sig ikke adgang til dine kønsorganer på Christianshavn Metrostation for at lede efter en plante - du gjorde det mod dig selv osv osv. Lad være med at se den bevæbnede bande, der kalder sig selv statsmagten som noget legitimt - de er nemlig netop det - en bevæbnet bande. En gruppe mennesker, der ikke har nogen legitim ret til at krænke dine rettigheder uanset, hvor mange, der har stemt på dem. Ingen mekanisme kan nemlig give din nabo ret til at få en politiker til at tage dine penge eller frihed. Sådan fungerer rettigheder ikke. Du kan give andre lov til at gøre ting ved dig - og kun dig. Det er helt indlysende for folk i alle andre sammenhænge end med statsmagten. Så vær rar ikke at falde for det kollektivistiske nonsens om, at staten er dig. Det er den ikke.

Demokrati i aktion. Find et mindretal og gør deres liv værre.

This political cartoon really sums it up. For years, Democrats and leftists have told people that “the rich” are the enemy, landlords are parasites, and anyone who owns property must be punished harder and harder until somehow life magically gets cheaper for everyone else. Then reality shows up. When the government raises taxes, fees, insurance costs, compliance costs, repair costs, eviction risks, and regulatory burdens on landlords, those costs do not disappear. They get passed on, one way or another. Some landlords raise rents because they have no choice. Some stop renting out units entirely because the risk is no longer worth it. Some sell the property, often to larger corporations with deeper pockets. And in rent-controlled areas, where landlords cannot adjust prices to keep pace with rising costs, many simply cut back on upkeep because the math no longer works. None of this should be shocking. If you make it more expensive and risky to provide housing, you get less housing, worse housing, and more expensive housing. That is not capitalism failing. That is basic cause and effect. But the left keeps selling the same fantasy. Vote to punish the landlord, vote to tax the investor, vote to squeeze the property owner, and somehow the tenant will win. Then the rent notice arrives. Then the apartment needs repairs that never come. Then the small landlord sells out. Then the housing shortage gets worse. And somehow, the same people who voted for the policy act are stunned when they are the ones paying the price. Maybe leftists should think things through before cheering policies that sound emotionally satisfying but end up making their own lives harder. Hating landlords does not lower rent. Demonizing wealth does not create affordable housing. Punishing the people who provide housing usually means fewer people will provide housing. The cartoon nails the whole cycle. The voter thinks he is “making them pay,” only to find out he was actually voting to make himself pay more.

The collective's equality is more important than individual achievement, comrade ☭

Jedes verdammte Mal die gleiche Nummer:

🇩🇰🇩🇰Brian Mørk har aldrig solgt ud. I en tid hvor de fleste bøjede nakken, stod han rank med sin latter som våben. Her er min hyldest til ham – en dansk sommer-reggae sang med hjerte og holdning.

The only difference between personal and private property is whether edgy internet commies want to steal it.

I Nationalbankens seneste analyse (10. juni 2026) advares der mod kraftige boligprisstigninger i København. Der peges på husholdningernes "overoptimisme" (forventningsdrevet efterspørgsel) og en pludselig opstået "stor formue", der muliggør store udbetalinger og forældrekøb. Løsningen, mener de, er at stramme de "sunde kreditprincipper" og regulere boligkøberne hårdere. Der nævnes dog ikke på noget tidspunkt deres egen (og den europæiske centralbanks) rolle i at puste boligboblen op gennem årtiers massiv kreditforøgelse og pengeprinteri. Noget man meget vel kunne kalde "usunde kreditprincipper". Nationalbanken skriver, at folk køber bolig ud fra en "forventning om fortsatte prisstigninger" og "frygt for ikke at have råd til at købe en bolig i fremtiden," og de fremstiller dette som en form for irrationel, psykologisk flokmentalitet, der truer den kollektive nationale økonomi. Men boligkøbernes adfærd er fuldstændig rationel. Når centralbankerne historisk har udvidet pengemængden (kreditforøgelse) og holdt renterne kunstigt nede, falder den almindelige valutas købekraft. Hvis man sparer op på en bankkonto, bliver man straffet, mens folk, der gældsætter sig og køber "hårde aktiver" (mursten), bliver belønnet. Frygten for stigende priser er en korrekt rationel forventning om, at pengenes købekraft fortsat vil blive udhulet, og køberne er ikke overoptimistiske, men flygter blot ind i det eneste aktiv, der beskytter dem mod centralbankernes inflation. I analysen fremhæves det, at udbetalingerne til boligkøb er steget voldsomt, og at dette skyldes "en betydelig fremgang i husholdningernes formuer gennem de seneste to årtier." Nationalbanken noterer, at formuen især kommer fra aktiegevinster og friværdi i eksisterende boliger. Men hvor kommer disse formuer fra? De er hovedsageligt et produkt af lang tids kvantitative lempelser (skabelsen af nye penge) og kredit-expansion. Når der pumpes ny kredit ind i det finansielle system, lander pengene først i aktier og ejendomme, hvilket blæser priserne op (Cantillon-effekten). Når Nationalbanken siger, at "større formuer fører til højere boligpriser", ignorerer de fuldstændig, at det er deres egen kreditforøgelse, der har skabt disse oppustede fiat-formuer. Analysen viser at i København og Frederiksberg sker hvert fjerde førstegangskøb nu med forældrestøtte (typisk tæt på en million kroner). Nationalbanken beskriver dette som et gevaldigt ulighedsproblem, men det er i virkeligheden ganske selvforskyldt af deres egen uligheds-skabende politik. De generationer, der ejede aktiver (boliger), mens centralbankerne udvidede kreditmængden, har oplevet en enorm, arbejdsfri stigning i deres boligs markedspris. De unge, der skal ind på markedet nu, møder priser, der er uproportionelt høje i forhold til hvordan lønstigninger har fuldt med. Man kan kun komme ind, hvis man har forældre, der kan overføre den kunstigt skabte centralbank-friværdi til næste generation. Det er præcis samme undskyldning, gemt bag fint klingende finansfloskler, der blev givet under finanskrisen. Købere var simpelthen for irrationelt overoptimistiske og tog for store boliglån, end hvad der var midler til. Men det er centralbankernes skyld at det var sådan, fordi selvfølglig tager folk for store lån når de er vildledt af en kunstigt lav rente der ikke reflekterer samfundets relle opsparinger. Inflation er intet andet end en usynlig skat der omfordeler i retning af dem der allerede besidder aktiver. Nationalbankens egen udgivelse kan læses her: nationalbanken.dk/da/viden-o…

"Socialism is not in the least what it pretends to be. It is not the pioneer of a better and finer world, but the spoiler of what thousands of years of civilization have created. It does not build, it destroys. For destruction is the essence of it. It produces nothing, it only consumes what the social order based on private ownership in the means of production has created." — Ludwig von Mises

Ingen dansker må NOGENSINDE blive påvirket af en prisændring på nogen som helst varer. Gud, hvor er det her dog vanvittigt. Og så den økonomisk teoretiske begrundelse: Når økonomien bliver ramt af et negativt udbudschok - f.eks. højere energipriser på grund af en geopolitisk begivenhed - så bliver vi alle fattigere. Det er det, der er reflekteret i et højt prisniveau. Det er der INTET at gøre ved. Vi kan naturligvis OMFORDELE, hvem der skal bære byrden, men hvis man laver tilskud eller skattelettelser, der gives til store dele af befolkningen, så skal store dele af befolkningen også betale. Ingen bliver bedre stillet af det. Og endnu værre - prisændringer reflekterer forskydninger i udbud og efterspørgsel, og hvis man forsøger at forhindre disse i at slå igennem, så er resultatet, at ingen nogensinde reagerer på de signaler, markedet sender. Hvis benzinen bliver dyrere, så fortæller markedet os, at vi skal være mere effektive i vores energianvendelse. Incitamenterne til at blive mere energieffektiv reduceres derfor, når man forsøger at "skjule" prisændringer. Og hvor går grænsen? Hvilke prisændringer i fremtiden skal vi kompenseres for? Og er det symmetrisk? Skal vi sætte momsen op på fødevarer, hvis fødevarepriserne falder (som de faktisk gør lige nu)? Der har sneget sig en betydelig 1970'er-agtig adfærd ind på Christiansborg. Desværre synes ingen på Christiansborg at kunne huske 1970'ernes katastrofale politiske reaktioner på de to energiprischok (1973 og 1979), og befolkningen synes heller ikke særligt optaget af at lære af historien....og ja, der åbenbart heller ikke en eneste journalist i det her land, der fatter en brik af noget.

Jacob Ravn er fra 1. august Skattebetalernes juridiske direktør. Det er en markant styrkelse af vores arbejde for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for et enklere og bedre skattesystem. Jacob kender skattesystemet fra alle sider. Han har arbejdet i Skatteministeriet, været udvalgssekretær for Folketingets Skatteudvalg. Han har i mere end et årti været skattepolitisk chef i Dansk Erhverv. Han har seneste arbejdet som skatteadvokat og sidder i dag i Skatterådet - landets øverste administrative ligningsmyndighed. Jacob har dyb indsigt i, hvordan skattesystemet fungerer, hvordan det administreres, og hvordan lovgivning bliver til og kan påvirkes. Den indsigt har han nu valgt at bruge i kampen for enklere skatter, bedre retssikkerhed og i det hele taget en mere rimelig behandling af borgere og virksomheder. Vi er pavestolte af den rekruttering og glæder os til samarbejdet!

Skattebetalerne vil have banket elafgiften helt i bund. Permanent. Det er rigeligt dyrt at være dansker i forvejen. En fjernelse af elafgiften frigiver 4.000 kroner om året for en almindelig familie. Bliv medlem af Skattebetalerne og støt vores kamp for færre afgifter til dig og din familie. skattebetalerne.dk/vaer-med/

I denne uge: Flere benytter en ydelse, når de kan lade andre betale for brugen. I næste uge: Vand løber ned ad bakke.

Vidste du, at grundloven af 1849 var genstand for en krig? Vidste du, den blev vedtaget, mens Fredericia blev bombarderet? Jeg har skrevet et blogindlæg om Grundloven af 1849, dens almindelige valgret og den almindelige værnepligt. God fornøjelse. liberaletanker.dk/grundloven…

Her ser vi et glimrende eksempel på uærlig statistikbrug til at føre en immoralsk politisk dagsorden. Man subsidierer en bestemt sektor med skatteborgernes penge, fjerner prisen ved brug, og peger bagefter på, at flere bruger sektoren, som om det beviser, at ordningen var god. Men det beviser intet af den slags. Hvis staten tvinger folk til at betale for busser på forhånd og derefter kalder bussen "gratis", er det ikke mærkeligt, at flere tager bussen. Det samme ville ske næsten alle andre steder. Subsidier fitnesscentre, og flere går i fitness. Subsidier biografbilletter, og flere går i biografen. Subsidier en bestemt industri, og tallene i den industri ser bedre ud. Det beviser ikke, at der er skabt velstand. Det beviser kun, at staten kan flytte forbrug ved at flytte regningen. Den relevante økonomiske pointe er alternativomkostningen. Hvad kunne de samme penge ellers have skabt, hvis de ikke var blevet taget fra borgerne? Hvilke investeringer, virksomheder, lønninger, innovationer, opsparinger og private valg blev aldrig til noget, fordi staten besluttede, at netop dens projekt skulle prioriteres? Det er Bastiats klassiske pointe om det synlige og det usynlige. Politikeren peger på det synlige: flere buspassagerer, flotte søjlediagrammer og en bekvem fortælling om "succes". Men det usynlige er alt det, borgerne selv ville have valgt, hvis de havde beholdt deres egne penge. Det er de varer, services, investeringer og forbedringer, der aldrig opstod, fordi ressourcerne blev tvangsflyttet til politikernes foretrukne sektor. Derfor er det intellektuelt fattigt kun at kigge på én sektor, efter staten har subsidieret den og derefter hævde "succes" og "lad os gøre det på endnu større plan". Selvfølgelig kan staten få mere af noget, når den tvinger andre til at betale for det. Spørgsmålet er, om det var den bedste brug af ressourcerne. Og det kan et søjlediagram over buspassagerer aldrig bevise. #dkpol

"Vi skal sænke skatten for lavtlønnede" er fint. Men tør vi være lidt seriøse? Hæv bundfradraget til 20.000 kr. om måneden. Og når vi alligevel er i gang, så afskaf indkomstskatten. Det burde ikke være radikalt at mene, at folk ejer deres egen løn.

Endelig kom checken - det bliver en dejlig aften med lidt ekstra caviar på bøffen. 🙌🍾🙏 Håber de sender en ny til næste weekend?

Meget dårligt kan siges om Grundloven af 1915, men det værste var, at skatteyderne ikke længere var repræsenteret på en ordentlig måde. Den store vækst i statens udgifter fulgte i tiden efter skatteyderne ikke længere kunne nedlægge veto mod højere skatter og flere statsudgifter.